Havnen har et meget begrænset antal gæstepladser, og da den er yderst populær blandt gæstesejlere kan der hurtigt blive fyldt op.

I den nærliggende Kongebro Dyrehave blot 100 meter fra havnen, er der mulighed for at spise sin medbragte mad blandt havens dyr. Der er opsat borde, bænke, grill og grillbrænde til fri afbenyttelse. Vi stiller krydderurter til rådighed!

Kongebroen er for dem der vil have idyl og være i pagt med naturen. Man kan gå ture i den omkringliggende skov eller følge stien langs med bredden af Lillebælt ind til Middelfarts bymidte – en smuk spadseretur på små 15 minutter, der også fører dig gennem Sildemarken og Gammel Havn.

Der er også gåafstand til Middelfarts internationale center for studiokeramik CLAY, der har vekslende udstillinger hele året.

Naboen er det 5-stjernede Hotel Comwell Kongebrogården med spiserestaurant i særklasse.

 

Faciliteter

Liggepladser: 44
Landstrøm: Ja
Ferskvand: Ja
Toilet/bad: Ja
Vanddybde: 2 m
Restaurant: Ja
Diesel: 3 km
Proviant: 3 km

Oversigtskort over Kongebrohavnen

Oversigtskort over Kongebrohavnen med klubber og faciliteter

Affaldsplan

Der er udarbejdet en affaldsplan for Kongebrohavnen, hvori bl.a. havnens modtageordning beskrives.

Luk alle
Åben alle

Indledning

Ansvarlig for udarbejdelsen: Havnefoged Chris Rendboe
Ansvarlig for gennemførelsen: Havnefoged Chris Rendboe

Relevant lovgivning:

  • Lov om beskyttelse af havmiljøet med senere ændringer (Havmiljøloven)
  • Bekendtgørelse om modtagefaciliteter for affald fra skibe, om skibes aflevering og havnes affaldsplaner

Indhold:

  1. Beskrivelse af havnens modtageordning
  2. Vurderinger af behovet for ændringer i havnens modtagefaciliteters type og kapacitet
  3. Beskrivelse af procedurer for modtagelse og indsamling af affald
  4. Oplysninger om modtagefaciliteterne til brugerne af havnen
  5. Beskrivelse af afgiftsordningen
  6. Indberetning ved utilstrækkelig kapacitet
  7. Procedure for løbende konsultationer med brugerne af havnen
  8. Gennemført høringsprocedure
  • Bilag 1: Oversigtskort over havnens område
  • Bilag 2: Anvendt skiltning
  • Bilag 3: Klageformular til indberetning ved utilstrækkelig kapacitet 

 

1. Beskrivelse af havnens modtageordning

Kloakspildevand

Type af faciliteter Kapacitet
Stationært tømningsanlæg til holdingtanke Tilsluttet spildevand
Tilkaldelse af slamsuger Ja
Udslagsvask til tømning af kemiske toiletter Tilsluttet spildevand
Almindelige toiletkummer Tilsluttet spildevand
Andet:  

 

Driftsaffald – olie og kemikalier

Type af faciliteter Kapacitet
Tank/beholder til flydende olieaffald (spildolie og olieholdigt vand) Der henvises til Middelfart Marina
Tank/beholder til ren spildolie Der henvises til Middelfart Marina
Beholder/container til forskellige typer flydende farligt affald (fx malingsrester og fortynder) Der henvises til Middelfart Marina
Beholder/container til forskellige typer fast farligt affald Der henvises til Middelfart Marina
Beholder/container til akkumulatorer og batterier Der henvises til Middelfart Marina
Beholder til fast olieaffald Der henvises til Middelfart Marina
Andet:  

 

Driftsaffald – almindeligt affald

Type af faciliteter Kapacitet
Container til restaffald 5 m3
Skraldespande/stativer til restaffald 1 x 110 L
Container til pap og papir 2,5 m3
Flaskecontainer 3 m3
Container til metal (øl- og sodavandsdåser evt. konserves) 2,5 m3
Container til plastik og drikkekartoner 3 m3
Container til madaffald 270 L

 

2. Vurderinger af behovet for ændringer i havnens modtagefaciliteters type og kapacitet

Havnen foretager løbende visuel inspektion af de eksisterende faciliteter til modtagelse af de forskellige former for affald og indretter løbende kapaciteten efter forholdene, således at der altid er tilstrækkelig kapacitet.

Eventuelle indberetninger om utilstrækkelig kapacitet fra havnens brugere behandles løbende med henblik på atsikre tilstrækkelig kapacitet.

Ajourføring:
Hvert tredje år foretages en grundig gennemgang af den samlede affaldsplan med henblik på at foretage nødvendig revision.

 

3. Beskrivelse af procedurer for modtagelse og indsamling af affald

Ved etablering af effektive modtageordninger er det ønsket at medvirke til, at der kan opnås en positiv miljømæssig effekt, idet det vil motivere de skibe, som anløber danske havne til at aflevere alt deres affald i havnene, i stedet for at udlede/dumpe det i havet.

Den enkelte skibsfører bedes orientere sig om åbningstider samt, hvorvidt en modtagefacilitet er selvbetjent eller betjent og i så fald af hvem. Endvidere bedes den enkelte skibsfører opdele sit affald i nedennævnte fraktioner som havnebestyrelsen har valgt at sortere havnens affald i:

Kloakspildevand

Affald fra følgende kategorier: Type af facilitet: Placering af faciliteter: Skiltning:
Holding tanke Stationært anlæg Middelfart Marina  Ja
Holding tanke Tilkaldelse af slamsuger Der henvises til Middelfart Marina/Gammel Havn  
Kemiske toiletter Udslagsvask Der henvises til Middelfart Marina ”Udslagsvask”
Kemiske toiletter Alm. Toiletkumme Toiletbygning  
Andet      

 

Driftsaffald – olie og kemikalier

Affald sorteres i følgende kategorier: Type af facilitet: Placering af faciliteter: Skiltning:
Spildolie og olieholdigt vand Tank/beholder til ren spildolie Der henvises til Middelfart Marina Ja
Fast olieaffald  Beholder til olie- og brændstoffiltre, olieklude m.v. Der henvises til Middelfart Marina Ja
Flydende kemikalier Beholder/container til forskellige typer flydende farligt affald Der henvises til Middelfart Marina Ja
Faste kemikalier Beholder/container til forskellige typer af fast farligt affald Der henvises til Middelfart Marina Ja
Faste kemikalier Beholder/container til akkumulatorer og batterier Der henvises til Middelfart Marina Ja
Faste kemikalier Beholder til almindelige engangsbatterier Der henvises til Middelfart Marina Ja
Ukendte kemikalier Beholder til ukendte kemikalier Der henvises til Middelfart Marina ja
Andet:      



Driftsaffald – almindeligt affald

Affald sorteres i følgende kategorier: Type af facilitet: Placering af faciliteter: Skiltning:
Restaffald Container til restaffald Ved sejlerstue "Restaffald"
Restaffald Alm. skraldespande/stativer Ved grillpladser "Restaffald"
Pap og papir Container til pap og papir Ved sejlerstue "Pap og papir"
Glas Flaskecontainer Ved sejlerstue "Glas"
Metal Container til metal (øl- og sodavandsdåser evt.  konserves) Ved sejlerstue "Metal"
Mad Container til madaffald Ved sejlerstue "Mad"

 

4. Oplysninger om modtagefaciliteterne til brugerne af havnen

Der udarbejdes et oversigtskort, der viser havnens område med de forskellige faciliteter placering samt relevant information. Kortet er ophængt ved Sejlerstuen.

 

5. Beskrivelse af afgiftsordningen

Afgift for aflevering af alle former for driftsaffald er omfattet af "No-Special-Fee" princippet (NSF), hvilket betyder, at alle udgifter for affaldsbortskaffelse samt udgifter til etablering og drift af modtageordningen er inkluderet i havnens normale havnetakster.

 

6. Indberetning ved utilstrækkelig kapacitet

Indberetning af utilstrækkelig kapacitet i havnens affaldsordning kan ske ved henvendelse til Havnefogeden, som herefter kan udlevere en klageformular. Klagen stiles til Havnebestyrelsen, som fremsender kopi til Miljøstyrelsen.

 

7. Procedure for løbende konsultationer med brugerne af havnen

Konsultationen af brugerne af havnen kan ske ved:

  • Generalforsamling ved forskellige foreninger på havnen
  • Årligt brugerrådsmøde
  • Andet

 

8. Høringsprocedure

Affaldsplanen har været til udtalelse hos:

  • Beliggenhedskommunen
  • Generalforsamling i sejlforeningen

Eventuelle bemærkninger til affaldsplanen:
Lille lystbådehavn, hvor bådene står på land om vinteren ved Gammel Havn eller på Middelfart Marina.

  

Oversigtskort til affaldsplan for Kongebrohavnen

På kortet ses placering af affaldskuber samt modtagestationer til tømning af kemiske toiletter, farligt affald samt madaffald. Ved tømning af holding tanke henvises til Middelfart Marina.