Regler for sejlads med motorbåde

De lokale bestemmelser for sejlads ved kyststrækningen i Fyns Politikreds.

Fyns Politi har som supplement til gældende regler, havnereglementer m.v. om sejlads udstedt et sejladsreglement for kyststrækningen i Fyns Politikreds.

Bødetakster

Bødetakster for overtrædelser af sejladsreglementet:

  • Hastighed højere end 5 knob i tilladte zoner samt inden for 300 m af land – kr. 5.000 første gang. Anden gang kr. 10.000.
  • Vandscooter/jetski i forbudszone/fredningszone: 5.000 kr.
  • Ej erhvervet certifikat til konkret fartøj: 5.000 kr.
  • Ej medbragt certifikat: 1.000 kr.
  • Ej medbragt bevis på ansvarsforsikring (certifikatkrævende båd): 1.000 kr.
  • Manglende eller ikkegodkendt/passende redningsvest: 1.500 kr. pr. vest (føreransvar).
  • Sejlads indenfor specialafmærkning (fx erhvervshavn): 5.000 kr.
  • Spiritussager sanktioneres efter promillen som på land for certifikatkrævende fartøjer.

 Spørgsmål

Har du spørgsmål kan du rette henvendelse til Fyns Politi eller på mail fyn-marsikpol@politi.dk.