Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Gammel Havn

Gammel Havn

Liggepladser:  Ca. 60  Landstrøm: Ja    Ferskvand: Ja    Toilet/bad: Ja
Vanddybde: 3/6 m Restaurant: 0,5 km Diesel: 0,5 km Proviant: Ja

Gammel Havn består af havnebassinet i den tidligere trafikhavn samt hele den nyanlagte havnepromande ned mod KulturØen. Her er ægte havnestemning og pæne faciliteter med toilet- og badeforhold samt anlæg til levering af el og vand til bådene (dog endnu ikke langs havnepromenaden). El og vand betales efter forbrug og poletter til standerne trækkes ved servicebygningen.

Bemærk: Vanddybden er 3 m inde i havnebassinet og 6 meter på ydersiden af molen samt langs promenaden.

Middelfart bymidte med den hyggelige gå-gade og de små torve ligger et stenkast fra havnen. Der er mulighed for at proviantere og gå på sightseeing i byen og dens museer. Ligesom der er også er mulighed for at besøge et af byens glimrende spisesteder med mad for enhver smag og pengepung. Se links til havnens spisesteder her.

I løbet af sommeren er der altid et bredt udvalg af forskellige aktiviteter på havnen. Blandt andet Fyn Rundt for gamle træskibe, Middelfart jazz-festival og det gamle Lillebæltsværft vil være arbejdende museum, hvor man kan få gode råd og en snak om skibsombygning og reparation. Se alle de mange aktiviteter i aktivitetskalenderen.

Byens mange turbåde sejler ud fra havnen med lystfiskere og på sightseeing ad vandvejen. Se links til de mange turbåde her.